Processorer ( 11 )
Grafikkort ( 45 )
Software ( 11 )
Ram ( 1 )
Harddisk ( 2 )
Andet ( 9 )
Alle ( 79 )
Grafikkort i November 2011 (Nicki (GWiZ)) kl. 06:09, 12-11-2011

Edb-Tidende lukket på ubestemt tid (mads) kl. 07:49, 13-08-2010

Tylersburg & Bloomfield - Nej det er ikke et Advokatfirma! (Erik Winther) kl. 02:50, 11-07-2009

Ny server, nye problemer (Nicki (GWiZ)) kl. 11:30, 20-10-2008

Diablo III annonceret (Clintin) kl. 21:46, 30-07-2008

Nvidia frigiver Geforce GTX 280/260 (Steffan) kl. 22:32, 27-07-2008

Anmeldelse af Crysis (EG) kl. 00:45, 14-07-2008

Zepto lancerer Nox-serien (Kufad) kl. 18:05, 03-07-2008

DirectX 11 inkluderer Raytracing (MIck) kl. 12:30, 24-06-2008

Opera 9.5 frigivet (Kufad) kl. 11:32, 13-06-2008

Core 2 Duo - Intel genvinder føringen?

Skrevet af Rasmus Lyberth (kQleskabsindianer), 16. oktober 2006.

Med mindre man har brugt de sidste par måneder i koma, i rummet, i naturen eller på anden måde væk fra internettet, er det vel ikke længere nogen nyhed at AMD ikke længere sidder på ydelsestronen når det gælder processorer i PCer. Core 2 Duo serien blev officielt lanceret den 27. juli 2006, og blev samtidig enden på Intels Pentium varemærke som har holdt siden 1993. Vi tager denne gang et kig på hvordan Core 2 Duo yder i forhold til AMD Athlon 64 og FX serierne som tidligere var at foretrække, samt en prissammenligning for at se hvordan forskellige processorer placerer sig når det gælder ydelse pr. investeret krone.

Core 2 Duo er en nyskabelse - der fokuseres ikke længere på høje clockfrekvenser, men mere på forbedringer i teknologien bag processorerne. Den hurtigste model fra den nye serie kører ved 2,93 GHz, imens den langsomste kører ved beskedne 1,83 GHz. Til gengæld er teknologien i største grad forbedret i form af mere effektivitet, mere cache, og flere kerner samlet i én cpu. Desuden skal det nævnes at effektforbruget også er skåret ned, og processornes TDP (Thermal Design Power) er skåret helt ned til 65 W, hvor Core 2 Duo extreme serien dog er sat til 75 W, imod forrige generations Prescott kerne, som var sat til 130 W.

Denne gang bruges resultater fra Anandtech.com, Extremetech.com og Xbitlabs.com
og jeg fokuserer på følgende processorer:
Intel: Core 2 Duo X6800, E6600 og E6300
AMD: Athlon 64 FX-62, Atlhon 64 X2 5000+ og X2 3800+

De engelsksprogede originalartikler kan findes nedenfor, hvor der er mange flere resultater der omhandler andet end ydelse i 3D spil, samt resultater med overclocking.

http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2795
http://www.extremetech.com/article2/0,1697,2014685,00.asp
http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/core2duo-shootout.html


EFFEKTFORBRUG
Skyhøjt strømforbrug har længe været et problem for Intel, men med Core 2 Duo burde problemet være løst. Vi starter med at kigge på strømforbruget i idle tilstand:


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/core2duo-shootout.html

1. Core 2 Duo X6800 = 20 Watt = 0
2. Core 2 Duo E6600 = 21 Watt = +1
3. Core 2 Duo E6300 = 26 Watt = +6
4. Athlon 64 X2 3800+ = 32 Watt = +12
5. Athlon 64 X2 5000+ = 32 Watt = +12
6. Athlon 64 FX-62 = 42 Watt = +22

Det starter godt for Intel, som vinder med samtlige modeller. Det under mig en smule at det er X6800 der vinder denne test, da E6300 med laveste clockfrekvens rent teoretisk burde bruge mindre strøm. Nuvel, der er ingen tvivl om at Intel har gjort meget ved strømforbruget, og selv den mindste X2 cpu fra AMD bruger 12 Watt mere i forhold til hurtigste Intel CPU.


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/core2duo-shootout.html

1. Core 2 Duo E6300 = 44 Watt = 0
2. Core 2 Duo E6600 = 52 Watt = +8
3. Core 2 Duo X6800 = 66 Watt = +22
4. Athlon 64 X2 3800+ = 82 Watt = +38
5. Athlon 64 X2 5000+ = 100 Watt = +56
6. Athlon 64 FX-62 = 130 Watt = +86

Ved fuld load ser det for alvor skidt ud for AMD. E6300 vinder, som forventet, denne test, men X6800 vinder stadig over selv den mindste X2 model. Intel Core 2 Duo er tydeligvis meget økonomiske processorer, og milevidt foran både AMD's nuværende generation og Intels gamle generation, som ses i bunden af diagrammet.

Med dette i baghovedet går vi videre til det mere interessant, nemlig ydelsen i spil.

SPILTESTS
Jeg vil i denne artikel fokusere på resultater af tests fra følgende spil:

Battlefield 2
Call of Duty 2
F.E.A.R.
Half-life 2
Oblivion
Quake 4
Rise of Legends


Vi starter vanen tro med at kigge på de resultater Anandtech er kommet frem til.

Der blev brugt følgende testhardware:
- Samtlige Core 2 Duo blev testet på Intel D975XBX (Socket LGA-775 med Intel 975X chipset)
- Samtlige AMD cpuer blev testet på MSI K9A Platinum (Socket AM2 med ATI RD580 chipset)
- Fælles: 2GB Corsair XMS2 DDR2-800 (CAS 4-4-4-12)
2 x ATI Radeon X1900 XT (ATI Catalyst 6,6)


Kilde: http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2795

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 93 %
3. Athlon 64 FX-62 = 84 %
4. Core 2 Duo E6300 = 75 %
5. Athlon 64 X2 5000+ = 73 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 63 %

Core 2 Duo lægger stærkt ud i Battlefield 2, og både X6800 og E6600 slår den tidligere topprocessor, Athlon 64 FX-62. E6300 er et stykke bagefter FX-62, men slår både X2 5000+ og X2 3800+. Forbedringerne ved Core 2 Duo i forhold til Pentium 4 ses tydeligt, og resultaterne må vække stor glæde i Intel lejren.

Videre til det grafisk krævende spil F.E.A.R.


Kilde: http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2795

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 92 %
3. Athlon 64 FX-62 = 86 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 81 %
5. Core 2 Duo E6300 = 78 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 70 %

På trods af den høje opløsning formår F.E.A.R. stadig at vise styrkeforholdet mellem de testede processorer. Intel imponerer fortsat med rigtig god ydelse over hele linien, men Athlon 64 X2 5000+ har sneget sig foran Core 2 Duo E6300.


Kilde: http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2795

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 96 %
3. Athlon 64 FX-62 = 89 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 82 %
5. Core 2 Duo E6300 = 81 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 71 %

Half-life 2: Episode one byder ikke på nogen overraskelser. Athlon 64 FX-62 får ikke et ben til jorden, og får endnu engang smæk af Intels nye mellemklasse cpu - E6600. Igen sniger Athlon 64 X2 5000+ sig foran E6300, men det er så tæt at de to processorer kan betragtes som identisk ydende.


Kilde: http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2795

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 87 %
3. Athlon 64 FX-62 = 80 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 73 %
5. Core 2 Duo E6300 = 68 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 61 %

Oblivion byder heller ikke på nogen ændringer i rangordnen, og billedet er præcist som på de forrige. Athlon 64 X2 5000+ øger afstanden ned til E6300, som dog ikke er mere end 3,3 fps bagud.

Anandtech tester også Oblivion indendørs i en hule, hvor frameraten grundet lavere krav til grafikkortet normalt er højere end den er udenfor:

Kilde: http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2795

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 90 %
3. Athlon 64 FX-62 = 84 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 81 %
5. Core 2 Duo E6300 = 76 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 68 %

Indendørs er oblivion tydeligvis ikke lige så krævende som udendørs, men det ændrer ikke cpu skaleringen. Forskellen mellem processornes ydelse mindskes i forhold til forrige tests, hvilket er indlysende da systemet ikke stresses på samme måde som udendørs.


Kilde: http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2795

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 93 %
3. Athlon 64 FX-62 = 90 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 87 %
5. Core 2 Duo E6300 = 77 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 74 %

Quake 4 resulterer i et tættere løb på toppen i forhold til tidligere tests, hvilket kan indikere en begyndende grafikkortbegrænsning. Men heller ikke her ændrer det i rangordnen. X2 5000+ øger dog forspringet til E6300, og er denne gang knap 15 fps foran.


Kilde: http://www.anandtech.com/cpuchipsets/showdoc.aspx?i=2795

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 83 %
3. Athlon 64 FX-62 = 65 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 59 %
5. Core 2 Duo E6300 = 56 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 43 %

RTS spillet Rise of Legends er i højeste grad cpu krævende, og formår virkelig at skille fårene fra bukkene. Vi ser at hele 42 fps eller 54 % adskiller Intel og AMD's topmodeller, det er ikke ligefrem resultater der må vække jubel i AMD lejren. Længere ned på skalaen ser vi at X2 5000+ atter vinder over E6300, men løbet er igen forholdsvist tæt. X2 3800+ er efterladt i støvet.

Det var alt hvad vi nåede fra Anandtech. Vi går videre, og ser på de resultater Extremetech er nået frem til.

Der blev brugt følgende testhardware:

- Core 2 Duo X6800, E6700 og E6400 blev testet på et ASUS P5W DH Deluxe (Socket LGA-775 med Intel 975X chipset)
- AMD Athlon 64 FX-62, X2 5000+, X2 3800+ blev testet på et ASUS Crosshair (Nvidia nForce 590 SLI chipset)
- Fælles: 2 × 1GB Corsair XMS2 6400 (CAS 4-4-4-12)
1 x Nvidia GeForce 7800GTX (91.33 drivers)

Bemærk at vi i forbindelse med Extremetech's tests kun fokuserer på tests foretaget med lav grafisk indstilling, netop for at undgå at grafikkortsbegrænsede situationer kommer til at indgå i de samlede resultater.


Kilde: http://www.extremetech.com/article2/0,1697,2014685,00.asp

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 84 %
3. Athlon 64 FX-62 = 60 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 55 %
5. Core 2 Duo E6300 = 54 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 44 %

Hos Extremetech ligner resultaterne dem fra Anandtech. I F.E.A.R. har Core 2 Duo X6800 har igen en solid føring, og nærmeste rivaliserende cpu fra AMD yder kun 67% af hvad X6800 præsterer. X2 5000+ og E6300 ligger igen side om side, og yder næsten identisk. 3800+ får endnu en gang ikke et ben til jorden.


Kilde: http://www.extremetech.com/article2/0,1697,2014685,00.asp

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 84 %
3. Athlon 64 FX-62 = 81 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 74 %
5. Core 2 Duo E6300 = 68 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 56 %

Endnu en gang ingen overraskelser. FX-62 yder denne gang lidt tættere på E6600 og X6800, imens X2 5000+ øger afstanden ned til E6300. X2 3800+ må endnu engang nøjes med sidstepladsen.


Kilde: http://www.extremetech.com/article2/0,1697,2014685,00.asp

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 88 %
3. Athlon 64 FX-62 = 73 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 67 %
5. Core 2 Duo E6300 = 66 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 54 %

Resultaterne begynder at virke en smule ensformige, heller ingen overraskelser her. Half-life 2 kører som samtlige forrige spil bedst på Core 2 Duo X6800 og E6600, imens E6300 med nød og næppe er slået af X2 5000+.

Vi slutter Extremetech's resultater af med MS Flight Simulator 2004.


Kilde: http://www.extremetech.com/article2/0,1697,2014685,00.asp

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 83 %
3. Athlon 64 FX-62 = 74 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 69 %
5. Core 2 Duo E6300 = 61 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 54 %

Og heller ikke her er der nogen betydelige forskelle at spore. X2 5000+ øger distancen ned til E6300, X2 3800+ holder sig til sidstepladsen. Den tidligere supercpu Athlon 64 FX-62 har endnu engang ikke en chance for at nå toppen.

Vi slutter af med at kigge på Xbitlabs testresultater.
Der blev brugt følgende testhardware:

- Core 2 Duo X6800, E6700 og E6400 blev testet på et ASUS P5W DH Deluxe (Socket LGA-775 med Intel 975X chipset)
- AMD Athlon 64 FX-62, X2 5000+, X2 3800+ blev testet på et ASUS M2N32-SLI Deluxe (Nvidia nForce 590 SLI chipset)
- Fælles: 2 x 1 GB DDR2-800 Mushkin XP2-6400PRO (CAS 4-4-4-12).
1 x PowerColor X1900 XTX 512MB

Vi starter med at kigge på ydelsen i det efterhånden ældre spil Far Cry.


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/core2duo-shootout.html

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 89 %
3. Athlon 64 FX-62 = 80 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 71 %
5. Core 2 Duo E6300 = 70 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 59 %

Overraskelser er der ingen af, og man må sige de 3 hardwaresites er meget enige om rangordnen blandt de testede processore. Core 2 Duo X6800 og E6600 vinder igen suverænt, med undtagelse af E6300 som endnu engang taber til X2 5000+.

Vi slutter resultaterne af med Xbitlabs test af Half-life 2.


Kilde: http://www.xbitlabs.com/articles/cpu/display/core2duo-shootout.html

1. Core 2 Duo X6800 = 100 %
2. Core 2 Duo E6600 = 86 %
3. Athlon 64 FX-62 = 77 %
4. Athlon 64 X2 5000+ = 67 %
5. Core 2 Duo E6300 = 65 %
6. Athlon 64 X2 3800+ = 55 %

Det var slutningen på denne artikels testmateriale, billedet er uændret i forhold til de forrige tests - den eneste forskel der er at spore er små procentvise afvigelser, rangordnen er uændret.


SAMLEDE RESULTATER OG KONKLUSION
Der er absolut ingen tvivl, Intel genvinder ydelsestronen. Ikke alene er Core 2 Duo meget hurtigere end både den tidligere Pentium 4, men AMD's topprodukter er også slået på flere punkter. Udover ydelse har Intel også en åbenlys prisfordel i highend segmentet - E6600 fås for knap 2300,- og overgår Athlon 64 FX-62 som pt. koster knap 5400,-. Core 2 Duo X6800 vinder hver eneste test, men er samtidig for dyr til at jeg vil anbefale den til andet end entusiaster der vil have det bedste, uanset pris. Ydelsen er en ting, effektforbrug og varmeudvikling er en anden - som intel også vinder. Der skal ikke længere meget køling til at holde processoren stabil, og det er tæt på at selv standardkøleren kan holde Core 2 Duo kølig uden at larme. (Dette har jeg selv prøvet af, med en E6600 + standardkøler.)

Nok om de åbenlyse fordele, vi tager et kig på den gennemsnitlige ydelse for de testede processorer.



Ikke overraskende ligger Intel Core 2 Duo X6800 og E6600 på toppen. X6800 yder i gennemsnit 26 % mere end Athlon 64 FX-62, hvilket er udemærket hvad angår priser. Det er dog ikke heldigt for AMD at E6600 også overvinder deres FX-62, da E6600 koster under det halve. Længere nede på skalaen ser vi at Athlon 64 X2 5000+ vinder en lille sejr over Core 2 Duo E6300, men endnu engang er Intels prissætning bedre, og E6300 koster lidt over det halve af hvad en X2 5000+ koster. X2 3800+ taber samlet.


PRISMÆSSIGE OVERVEJELSER
Samtlige priser er fundet via. EDBpriser.dk pr. 15. oktober 2006, og der fokuseres kun på retail priser.

Intel Core 2 Duo X6800 = 7.395,-
Intel Core 2 Duo E6600 = 2.279,-
Intel Core 2 Duo E6300 = 1.289,-
AMD Athlon 64 FX-62 = 6.056,-
AMD Athlon 64 X2 5000+ = 2.254,-
AMD Athlon 64 X2 3800+ = 1.099,-



Athlon 64 X2 3800+ vinder når det gælder om at levere mest ydelse for så lille et beløb som muligt. Dog skal man huske at grunden til dette ene og alene er den lave pris, som dog også er købsgrundlag for mange. Core 2 Duo E6300 har også en rigtig fornuftig pris i forhold til ydelsen, og lægger sig tæt op ad 3800+. Core 2 Duo E6600 koster i skrivende stund kun 25 kr mere i forhold til Athlon 64 X2 5000+, hvilket efter min overbevisning gør det direkte dumt at vælge X2 5000+ frem for E6600. Core 2 Duo X6800 og Athlon 64 FX-62 står ikke stærkt på listen, da prisen simpelthen er for høj til at kunne klare sig i pris i forhold til ydelse. Disse processorer kan aktuelt ikke anbefales til prisbevidste brugere, men når vi snakker absolutte topmodeller er det heller ingen nyhed.

Tendensen er klar, Intel har genvundet føringen. Core 2 Duo er et meget stærkt produkt af flere års udvikling hos Intel, og man må sige at disse resultater må være velkomne efter at været tvunget til at leve med andenpladsen siden AMD Athlon 64 så dagens lys. Nu mangler vi efterhånden kun Windows Vista og et DirectX 10 kompatibelt grafikkort, før jeg selv mener det er tid til at overveje endnu en opgradering.

Til sidst er der vel ikke meget mere at sige end godt gået Intel, og på gensyn.


Kommentarer
Skriv kommentar

Johnjohn - ( #200610160703 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 07:03
God sammenligning ligner det seriøse arbejde vi kender fra hardwaretidene.

ps. men hvorfor skal i lave to links til næsten alle artikler prøv at nøjes med det der fører til testen/nyheden


Nicki (GWiZ) - ( #200610160903 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 09:03
Tænker du på det over i nyheden? Grunden til overskriften linker til "sig selv" er at det er et automatiseret system, og det link jeg ligger nede i nyheden linker her. Jeg er dog opmærksom på problemet (man skal alligevel ikke bruge kommentarer i en nyhed om en artikel her på sitet), så jeg vil prøve at finde et fornuftig løsning.

Johnjohn - ( #200610161036 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 10:36
lyder godt :o)

stockholm - ( #200610161223 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 12:23
godt at se endnu en testanmeldelse her på sitet. Dog uden de store overraskelser med Intels nye line-up. Nogen information omkring nyt produktudbud fra Intel til den tid Vista lanceres herhjemme (til foråret)?

ps. måske skulle man også lige vente til vi får Flash-boot inden der skal opgraderes ;-)

cykelskur - ( #200610161234 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 12:34
God artikel, men for mig bliver det lidt forvirrende at skulle læse 3 forskellige diagram typer igennem.

Kunne i ikke tegne resultatern ind i et standard "edb-tidende" diagram også stadig have kildehenvisningen...

Bare et forslag :)

teamet - ( #200610161329 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 13:29
Har ventet på denne artikel i lang tid. Godt arbejde! Core 2 duo er en jætte sej cpu - og samtidig hører man, at intel vil gøre deres generationscyklus kortere. De vil ikke risikere at være så meget bag amd igen.

Regner man strømforbruget ind i ligningen, er jeg sikker på, at det er E6300 som er den billigste, 'ordentlige' cpu lige nu.

Hvis der var mere tid til artiklen, kunne man måske overveje et teoriafsnit, som handlede om hvad intel egentlig havde gjort for at åbne denne ydelsesforbedring.

Clintin - ( #200610161500 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 15:00
Jeg er enig med teamet i at en artikel om hvorfor core2 klarer sig godt kunne være interessant, endnu mere interessant kunne det være at læse en artikel om hvilke faktorer der bestemmer en CPU's hastighed.(jeg kender personligt meget lidt til CPU'ens teknologi)

Lige nu synes jeg det mest fornuftige køb er E6600, i forhold til E6300 er det værd at give det ekstra for at få den ekstra ydelse.

luke - ( #200610161653 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 16:53
@teamet
Hvis man gerne vil have en cpu der bruger mindre strøm så ville det være naturligt at tage AMDs nye strømbesparende cpu'er med i betragtning. En 3800+ X2 der bruger 35W men de koster til gengæld også lidt over det dobbelte:
http://www.edbpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=205249

Decipher - ( #200610161717 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 17:17
"Den hurtigste model fra den nye serie kører ved 2,93 GHz, imens den langsomste kører ved beskedne 1,83 GHz."

Jo altså ... min E6300 kører sådan set også problemfrit ved 3,05 Ghz :p (med stock cooling blev den lidt varm, men ikke noget kritisk)

Decipher - ( #200610161724 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 17:24
" Lige nu synes jeg det mest fornuftige køb er E6600, i forhold til E6300 er det værd at give det ekstra for at få den ekstra ydelse."

Ikke rigtig efter min mening, ja E6600 kan clockes højere hvis man lyster, men E6300/E6400 giver helt klart mest smæk for skillingen hvis ikke man er bange for selv at pille lidt.

kQleskabsindianer - ( #200610161756 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 17:56
# Decipher

Jeg er godt klar over at de sagtens kan overclockes, men her fokuseres der kun out-of-the-box ydelsen.

Desuden er det da muligt at der en dag dukker endnu en artikel op en dag vedrørende overclocking af C2D ;)

Umiddelbart ville jeg også selv gå efter E6600 + eventuelt OC, da jeg gerne vil have 4 MB cache.

Decipher - ( #200610161951 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 19:51
Hmm ... må lige lede efter et link, men er ganske sikker på jeg har set tests der viser at den yderligere cache ikke giver nævneværdig performance gain ... Tom's så vidt jeg husker .. *leder* :)

Clintin - ( #200610162101 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 21:01
En af mine begrundelser for at vælge( når jeg får råd) E6600 er netop de 4mb cache. I de tests jeg har set på andre sider er der en markant forskel de cpu'er der har 2 og 4mb cache, så du kan godt forvente at en E6600 clocket til 3,05Ghz er hurtigere end din CPU.

Sune - ( #200610162103 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 21:03
Ja god artikel, ville dog være spændende med nogen teori omkring processorene...

MKW - ( #200610162230 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 22:30
Denne artikel har kun givet mig endnu mere grundlag for at vælge en E6600, når der skal opgraderes engang i 2007.

Ved godt det er lidt uden for emnet, men jeg kunne godt tænke mig en artikel om hvor meget Vista/DX10 udnytter dual core CPU'er i forhold til Xp og hvad det betyder for spil, som er skrevet til at udnytte 2 kerner, men det må vel vente lidt endnu.

Nogen der ved om DX10 er en del af Vista ved release eller først kommer efter som fx. en del af SP1 til Vista.

kQleskabsindianer - ( #200610162251 )
Skrevet 16-10-2006 Kl. 22:51
# Decipher

Det er hos toms, artiklen er her:
http://www.tomshardware.com/2006/10/10/cheap_thrills/

Jeg er dog skeptisk overfor deres resultater i 3d spil, da det umiddelbart ser ud til at være grafikkortet der sætter begrænsningen for dem.

# MKW
Mig bekendt udgives Vista med Directx 10.
"The new DirectX will not be named Windows Graphic Foundation (WGF) as it was planned and will remain at the old name, as in DirectX 10. It will be released with their brand new operating system Vista. This news API will be composed of new and faster dynamic link libraries (DLLs) and will run much faster (so they say)."

Kilde:
http://news.softpedia.com/news/DirectX-10-and-so-it-ends-7762.shtml

Hvor vidt dette er officielt bekræftet ved jeg ikke..

Desuden skulle Directx 9.0L være på vej til XP, i hvert fald ifølge Theinquirer.

http://www.theinquirer.net/default.aspx?article=35110

Çyrus Rex - ( #200610171350 )
Skrevet 17-10-2006 Kl. 13:50
E6600 er nok det bedste køb, hvad ny CPU angår og det kommer fra mig som ellers står klippefast ved mit Athlon 64 System, jeg skal bare lige snuse lidt på grejerne og finde ud af hvilket Bundkort der giver mig de Features som jeg har brug for.

AM3 vil på det tidspunkt den kommer nok ikke ændre på mit skift til et ICH8R Chip Baseret Bundkort, da dette er minimum for at få 6 Diske i 3 x Striped RAID, så som jeg ser det, samt 2 Diske som Striped RAID på anden Chip, altså 8 stk i det hele, indtil nu er det kun GigaByte som har de Features: http://www.gigabyte.com.tw/Products/Motherboard/Products_Overview.aspx?ProductID=2295 Koster dog i den høje ende.

http://www.overclocking.dk/test_show.asp?id=5966 Her kan detaljerne ses!
http://www.vr-zone.com/?i=3745 Alternativ også god Review!

Kristian R - ( #200610171921 )
Skrevet 17-10-2006 Kl. 19:21
Jeg er vildt glad for min E6600. Den trækker RIGTIG godt ved 3,4 ghz, og er meget kølig - Load temp. 35C med Scythe Infinity. Fantastisk gået Intel.

Nicki (GWiZ) - ( #200610172112 )
Skrevet 17-10-2006 Kl. 21:12
Cykelskur:
Tak for forslaget, men umiddelbart vil vi ikke gøre det på den måde, da det giver uhensigtsmæssigt meget arbejde at skulle generere et standard diagram. Derudover giver det at vi bruger de "rigtige" diagrammer en visuel "cue", som gør det nemmere at genkende kilden.
Jeg vil dog undersøge om vi kan gøre det på en nem og enkelt måde, da din idé vil give et bedre overblik.

MKW:
DirectX 10 kommer med Vista, da ting såsom Aero (det nye GUI) kræver det. Der kommer dog, som kQleskabsindianer skriver, et DirectX 9.0L, som vil fungere som et emuleringsværktøj, sådan at DX10 spil kan spilles på Windows XP. Jeg har haft en artikel om DirectX 10 på vej i længere tid nu, men jeg synes ikke der er nok håndgribelig information endnu.


Hvilken processor der er det bedste køb er en individuel vurdering:

E6600 yder 29 % mere end E6300 og
E6600 koster 76 % mere end E6300.

Min personlige vurdering er, at det er meget ekstra at betale for de 30 %, men det er op til den enkelte at vurdere.

woopes - ( #200610172319 )
Skrevet 17-10-2006 Kl. 23:19
Hvilket bundkort er der brugt i testen af Due Core 2 E6600 ? - Eller hvilket bundkort vil folk anbefale..

woopes - ( #200610172319 )
Skrevet 17-10-2006 Kl. 23:19
Hvilket bundkort er der brugt i testen af Due Core 2 E6600 ? - Eller hvilket bundkort vil folk anbefale..

Snippermanden - ( #200610181040 )
Skrevet 18-10-2006 Kl. 10:40
Der er flere grunde til at vælge E6600 frem for de billigere søskende. Hvis overclocking indgår i dine plane så er Multiplier gud.På de fleste mobo's kan meget høj FSB betyde ustabilitet, derfor er en høj multiplier godt. Især da Conroe generelt overclocker som død og helvede.

Min egen E6600 kører 3.8Ghz 100% stabilt med luftkøling på et Asus P5W DH Deluxe. Dette mobo kan varmt anbefales -

[url]http://enthusiast.hardocp.com/article.html?art=MTE2Myw3LCxoZW50aHVzaWFzdA==[/url]

Clintin - ( #200610181652 )
Skrevet 18-10-2006 Kl. 16:52
Hvilken køler bruger du?

woopes - ( #200610182130 )
Skrevet 18-10-2006 Kl. 21:30
skippermanden, fåes e6600 ikk kun op til 2,4 Ghz? og har du problemer med at din computer lukkerned når du genstarter, istedet for at genstarte?

altså med asus motherboardet!

kQleskabsindianer - ( #200610191058 )
Skrevet 19-10-2006 Kl. 10:58
# woopes

Jo som standard, de 3,8 GHz er sikkert opnået ved at overclocke den ;)

# Snippermanden
Hvilke ram bruger du?

Leger selv lidt med tanken om at købe P5W og en E6600, eller eventuelt P5B.. men nu får vi se.. har en ordentlig omgang vandkøling til at køle den med, så håber selv på at ende omkring de 4 GHz +

Snippermanden - ( #200610202129 )
Skrevet 20-10-2006 Kl. 21:29
@clintin - ThermalTake Silent 775. Har prøvet med en Asetek vandkøler uden at få mere ud af det. Er ret sikker på at det er FSB, der sætter grænsen for OC.

@woopes - nej ingen problemer what-so-ever.

@KQleskab - Corsair PC2-6400

Fik 200Mhz ekstra ud af at flytte fra et gammelt Antec kabinet til et nyt Coolermaster Stacker 830 - tror ikke at det er CPU, der bliver varm. Har prøvet med vand på CPU uden at få ekstra OC ud af det.

Skriv kommentar
Vi har desværre måttet deaktivere vores gæstebrugerfunktionalitet midlertidigt pga. spam.
Vi håber at få det igang igen så snart vi får lavet en bedre løsning.
Indtil videre er man nødt til at registrere sig som bruger, for at lave kommentarer.

Tryk her for at registrere dig som bruger.

Tryk her for at vende tilbage til forsiden.
Valid HTML 4.01 Valid CSS 3
Copyright © Edb-Tidende 2004-2016
Du skal være logget ind for at kunne deltage i afstemningerne.
Klik her for at komme til login siden.