Processorer ( 11 )
Grafikkort ( 45 )
Software ( 11 )
Ram ( 1 )
Harddisk ( 2 )
Andet ( 9 )
Alle ( 79 )
Grafikkort i November 2011 (Nicki (GWiZ)) kl. 06:09, 12-11-2011

Edb-Tidende lukket på ubestemt tid (mads) kl. 07:49, 13-08-2010

Tylersburg & Bloomfield - Nej det er ikke et Advokatfirma! (Erik Winther) kl. 02:50, 11-07-2009

Ny server, nye problemer (Nicki (GWiZ)) kl. 11:30, 20-10-2008

Diablo III annonceret (Clintin) kl. 21:46, 30-07-2008

Nvidia frigiver Geforce GTX 280/260 (Steffan) kl. 22:32, 27-07-2008

Anmeldelse af Crysis (EG) kl. 00:45, 14-07-2008

Zepto lancerer Nox-serien (Kufad) kl. 18:05, 03-07-2008

DirectX 11 inkluderer Raytracing (MIck) kl. 12:30, 24-06-2008

Opera 9.5 frigivet (Kufad) kl. 11:32, 13-06-2008

At skrive artikler til Edb-Tidende


Når man vil skrive artikler til Edb-Tidende er der visse formalia der skal overholdes. Grunden til dette er, at det sparer os for en masse arbejde, og sikrer at den givne skribent har så meget kontrol med hvordan artiklen skal se endeligt ud. Der er måske nogen der allerede her brokker sig, og har forslag til bedre løsninger, men det er ikke relevant - dette er måden vi gør det på, og hvis du vil skrive artikler til denne side, må du indordne dig disse regler.

MANCHET / INTRODUKTION

Du starter din artikel med at lave en introduktion, som er manchet på hovedsiden. Denne manchet skal kun være på omkring 500 tegn og kortfattet opridse, hvad du vil med din artikel. Det er typisk en god idé at skrive denne manchet til sidst, når hele artiklen er færdig, da man så ved hvad artiklen indeholder. Manchetten afsluttes med følgende kode "<!-- break -->" (uden anførselstegn).

Hvis man kigger i de gamle artikler, kan man se at der både er en manchet og en introduktion, dette er to forskellige ting - introduktion er typisk en mere dybdegående introduktion end manchetten, som kan nævne ting som manchetten ikke gør. Manchetten indeholder også typisk ordene "Jeg kigger i denne artikel nærmere på ...". Introduktionen kan nærmere ses som en problemformulering til artiklen, og skal nævne alle de ting man gerne vil ind på i artiklen (eller rettere alle de ting man KOMMER ind på i artiklen). Man kan ofte godt starte ud med at skrive denne, men så løbende revidere den, som man arbejder sig igennem sin artikel.

AFSNITSOVERSKRIFTER

Teoretisk set er der mange metoder man kan bruge til at lave overskrifter med i html, men vi benytter den følgende.

Vi har tre overskriftstørrelser:

Primære overskrifter

Sekundære overskrifter

Tertiære overskrifter



Primære overskrifter skal dækkes med <o1></o1> tags ("overskrift 1"), sekundære med <o2></o2> og tertiære ned <o3></o3>.

Når dette er brugte ordentligt betyder det at man kan bestemme hvordan det egentlig kommer til at se ud i en seperat css fil, som jeg har defineret. På et senere tidspunkt kan jeg så ændre den, hvis det skulle blive nødvendigt.

En anden ting, er at man helst skal lade en tom linie være imellem teksten før og en overskrift, men tilgengæld skrive teksten under en overskrift helt op til.
Eksempel:

Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst.

Overskrift

Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst. Dette er blot en testtekst.

BILLEDER


Vi har gået igennem mange iterationer af navngivning til billedmapper, hvilket betyder at de gamle artikler er et værre misk-mask af navne, med mere eller mindre deres egen logik. Jeg vil nu indføre en fast metode, som gør filerne mere overskuelige.

Der er visse begrænsninger, som er bygget ind i sitet, så når man skal skrive sin sti, er man nødt til at skrive "./a_pic/" først. Herefter er der teknisk set frit valg af navn, men jeg kræver dog følgende først: "yyyymm_", hvor yyyy er årstal, og mm er måned. Resten af navnet skal have en form for logik med artiklen.

Dvs. hvis jeg skriver en artikel om R600-chippen i februar 2007, så skulle stien være noget lignende: "./a_pic/200702_r600/FILNAVN", bemærk at alle bogstaver skal være med småt.

Ud over denne specielle sti, skal der desuden være "alt" og "height" skrevet med img tagget. Jeg skrive nedenfor et eksempel på et færdigindsat billede i html:

<img src="./a_pic/200702_r600/pic1.png" alt="Et billede af R600 chippen." height="350" />

Som man kan se er "alt" en alternativ tekst, der bliver vist hvis billedet af en eller anden grund laver fejl, og "height" er billedets højde i pixels. Bemærk at selvom man kan påtvinge et større eller mindre billede en vis højde, fraråder jeg det, da browsere ikke resizer særlig godt. Derfor skal man lave sit billede i sit favoritprogram, der kan resize med filtreringsmetoder (typisk er paint derfor ikke godt nok), og taster den egentlige højde ind i height her. (Visse vil måske spørge hvorfor vi har disse height tags, men det er af den simple grund, at hvis man ikke har disse, vil genveje til kommentarer være forgæves, da siden langsomt bliver højere eftersom billederne i artiklen bliver loadet. Når der er height skrevet ved billederne, ved browseren allerede hvor stor siden skal være før billederne er hentet, og derfor lander man det rigtige sted når man trykker på seneste kommentarer.

Vi foretrækker formaterne JPG og PNG. PNG er den mest benyttede på sitet, da den komprimerer bedre end GIF, men er stadig lossless. Jpg kan benyttes på visse fotografiske billeder med mange farver, da dette komprimerer bedre end PNG, men også er "lossy", og taber detaljer hver gang det gemmes.

Bemærk at billederne maksimalt må være 650 pixels brede, da de ellers strækker siden for meget.

DIAGRAMMER


Vi foretrækker at man laver diagrammer i Excel, da vi bedre kan arbejde med dem så. Vi har visse formateringskrav til disse.
[...]

Vandmærke


I vores diagrammer indsætter vi altid et vandmærke, som indikerer at diagrammet er fra vores site. Dette vandmærke placeres diskret i et hjørne eller et sted hvor det ikke forstyrrer.



[Eksempel på et diagram med vandmærke]

Husk dog på at billeder fra spil, eller andre sites, ikke skal have vandmærke.

PROCENTREGNING


[...]

Karakterskala


[...]

TAGS


Visse tags bliver automatisk indsat, men flere andre er man nødt til at indsætte selv. Alle formateringstags såsom <b>, <i> og lignende er man nødt til at indsætte på egen hånd.
[FYLD MERE HER. Links, linebreaks, etc]

ARTIKELBILLEDE


Hver artikel har et billede der hører til, som bliver vist på artikeloversigten og i begyndelsen af artiklen. Dette billede skal være i GIF format og have størrelsen 150x150. Billedet skal, på en eller anden måde, relatere til artiklen, men må gerne være abstrakte eller perifære, hvis man ønsker dette. Eksempler på dette er at bruge logoer, så som "Mad Mod Mike" til en artikel om nVidia 7800 og lignende.

INDSENDING


Du kan lave artiklen i Word som WYSIWYG, men dette betyder en masse arbejde for redaktøren, hvilket i sidste ende betyder at artiklen vil blive forsinket et stykke tid.

Den bedste løsning er, at du laver din artikel i en txt fil og skriver de HTML tags der er behov for, og til sidst pakker txt og billeder i en ZIP eller RAR fil.



Eksempel på "rå" artikel:
[FIL.TXT]

Valid HTML 4.01 Valid CSS 3
Copyright © Edb-Tidende 2004-2016
Du skal være logget ind for at kunne deltage i afstemningerne.
Klik her for at komme til login siden.