EDB-Tidende
It, hardware og computere — forklaret
Forside » Bundkort

Bundkort

Bundkort

Et bundkort er den centrale plade i en computer, hvor alle andre komponenter forbindes og kommunikerer med hinanden. Man kalder ofte bundkortet for pc'ens rygrad, fordi det binder cpu, ram, grafikkort og lagerenheder sammen. Valget af bundkort afgør, hvilke andre dele man kan bruge, og hvor meget systemet kan udvides senere. Se også vores guide til computer hardware.

Hvad er et bundkort?

Et bundkort er den store printplade, hvor stort set alle komponenter i en pc sidder eller tilsluttes: processor, arbejdshukommelse, grafikkort, lagerdrev og strømforsyning. Bundkortet indeholder de kredsløb og forbindelser, der lader komponenterne udveksle data og strøm.

Ud over selve pladen omfatter et bundkort også de tilsluttede stik til USB, netværk, lyd og skærm, samt de spor (traces) der leder signaler rundt mellem delene. Uden et bundkort kan de øvrige komponenter simpelthen ikke fungere sammen.

Bundkortets rolle som pc'ens rygrad

Betegnelsen rygrad passer godt, fordi bundkortet fysisk holder alle dele på plads og samtidig styrer trafikken mellem dem. Cpu'en sender og modtager data via bundkortet, ram'en leverer hurtig midlertidig hukommelse gennem sine stik, og grafikkortet kobles på via et PCIe-slot.

Socket: forbindelsen til processoren

Socket er den fysiske fatning på bundkortet, hvor cpu'en monteres. Socket-typen skal matche processoren præcist, da hver generation af cpu'er typisk kræver sin egen socket. Intel og AMD bruger forskellige socket-standarder, og selv inden for samme mærke skifter socket-typen ofte fra generation til generation.

Når man vælger cpu, skal man derfor altid tjekke, at bundkortets socket understøtter den valgte processor. Det er en af de mest almindelige fejlkilder, når folk selv samler en pc.

Chipset: hjernen bag funktionerne

Chipsettet er en mindre kredsløbskomponent på bundkortet, der styrer hvilke funktioner man har adgang til: hvor mange USB-porte, hvor mange lagerdrev, om man kan overclocke, og hvor mange PCIe-baner der er til rådighed. To bundkort med samme socket kan altså have vidt forskellige egenskaber afhængigt af chipsettet.

Et højere chipset-niveau giver typisk flere funktioner og bedre overclocking-muligheder, mens et budgetchipset dækker de grundlæggende behov til en lavere pris.

ATX og de andre formfaktorer

ATX er den mest udbredte formfaktor for bundkort og angiver størrelse og placering af skruehuller, stik og slots. Ud over ATX findes der mindre formater som Micro-ATX og Mini-ITX, som passer til kompakte kabinetter, men typisk har færre udvidelsesmuligheder.

Kabinettet skal understøtte den valgte formfaktor, så det er vigtigt at tjekke kompatibiliteten begge veje.

Sådan vælger du det rigtige bundkort

Start altid med cpu'en, og find den socket den kræver. Dernæst vælger man chipset ud fra, hvilke funktioner der er vigtige: antal USB-porte, M.2-slots til hurtige SSD'er, netværksfunktioner og eventuel overclocking-understøttelse.

Læs videre i vores hovedguide om computer hardware, eller se cpu (processor) og strømforsyning (psu).

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på socket og chipset?

Socket er den fysiske fatning, hvor cpu'en fysisk monteres, og den bestemmer hvilke processorer der kan bruges. Chipsettet er et separat kredsløb på bundkortet, der styrer funktioner som antal USB-porte, lagermuligheder og overclocking. To bundkort med samme socket kan altså have forskellige chipsets og dermed forskellige funktioner.

Kan jeg bruge et hvilket som helst bundkort til min cpu?

Nej, cpu'en skal matche bundkortets socket, ellers kan den slet ikke monteres. Selv med korrekt socket kan der desuden være behov for en BIOS-opdatering, hvis processoren er nyere end bundkortets oprindelige understøttelse. Tjek altid producentens kompatibilitetsliste før køb.

Hvad betyder ATX på et bundkort?

ATX er en standardiseret formfaktor, der definerer bundkortets størrelse, skruehullernes placering og antallet af stik og slots. Det er den mest almindelige størrelse og passer til de fleste mellemstore og store kabinetter. Mindre formater som Micro-ATX og Mini-ITX bruges i mere kompakte pc-opbygninger.